Indsatsområder

Hvad er årsagen til erhvervet hjerneskade?

Blodprop i hjernen og hjerneblødning – apopleksi – er den hyppigste årsag til opstået hjerneskade. Trafikulykker, volds- og faldulykker samt neurologiske sygdomme som fx hjernetumor kan ligeledes medføre en hjerneskade.

Karakteren og omfanget af vanskelighederne er afhængig af, hvor i hjernen man er ramt, og hvor udbredt skaden er. I lette tilfælde oplever man kun problemer i særligt belastede situationer. I svære tilfælde kan man blive helt afhængig af hjælp fra sine omgivelser. I nogle tilfælde kan man til trods for, at der er væsentlig funktionsnedsættelse have svært ved at opfatte sig selv som forandret, dvs. man kan ikke erkende sine vanskeligheder.

Man kan få problemer med:

• nedsat koncentration og hukommelse
• svækket initiativ
• svigtende evne til problemløsning
• nedsat talefunktion (dysartri)
• at udtrykke sig og opfatte sprogligt (afasi)
• at bruge redskaber og udføre handlinger (apraksi)
• at opfatte egen krop og orientere sig i rummet
• personlighedsmæssige ændringer

Andre følger kan være:

• lammelser
• syns- og føleforstyrrelser
• læse-skrive-regnevanskeligheder
• hurtig udtrætning

Man vil efter en hjerneskade ofte opleve, at der sker ændringer i forholdet til de nærmeste omgivelser, parforholdet, familie, venner og kolleger. Derfor vil man også skulle forholde sig til de følelsesmæssige og sociale konsekvenser af hjerneskaden.

Hvad kan ViSP tilbyde?

ViSP tilbyder kompenserende undervisning, rådgivning og vejledning til den hjerneskadede og dennes nærmeste omgivelser, såvel pårørende som professionelle.

Undervisningen tilrettelægges ud fra den enkeltes behov, som eneundervisning eller på hold.

ViSP samarbejder med sygehusene og med kommunale aktører om at tilrettelægge et tværfagligt rehabiliteringsforløb.

ViSP kan påtage sig opgaven som forløbskoordinator og dermed bidrage til en koordinering af indsatsen.

Sådan kommer man i kontakt med ViSP

Alle personer med opstået hjerneskade kan henvises til ViSP. Henvisning kan ske fra sygehusene, egen læge, andre professionelle, fra de pårørende eller den hjerneskadede selv.

Almindeligvis iværksættes undervisningen på sygehuset, og den kan fortsætte efter udskrivelsen, hvis der er behov for det. Undervisningen vil da foregå på ViSPs afdelinger, på dagcentre eller på personens bopæl.

Hvad er kognitive kommunikationsvanskeligheder?

Kognitive kommunikationsvanskeligheder anvendes som betegnelse for sproglige vanskeligheder, der skyldes hjerneskader udenfor de egentlige sprogområder i hjernen.

Kognitive kommunikationsvanskeligheder kan opstå som følge af en blodprop i hjernen eller en hjerneblødning (apopleksi), et slag mod hovedet (hovedtraume), operativt indgreb eller sygdom (tumor, infektioner m.m.).

Hvordan viser kognitive kommunikative følgevirkninger sig efter en skade i hjernen?

• nedsat evne til at strukturere samtaler og kommunikere hensigtsmæssigt
• nedsat opmærksomheds,- indlærings- og hukommelsesfunktion
• øget træthed og nedsat initiativ
• overblik- og planlægningsvanskeligheder
• nedsat rum/retningsfunktioner

Derudover

• følelsesmæssige ændringer (fx øget angst, irritation, temperament)
• sociale vanskeligheder
• nedsat forståelse af egen situation

Hvad kan ViSP tilbyde?

Undervisning der veksler mellem samtale, teori og praktiske øvelser. 

Undervisningen og dens tilrettelæggelse tager udgangspunkt i de kommunikationsvanskeligheder der opleves, og de ressourcer der er. 

Indholdet vil blive tilrettelagt ud fra egne ønsker. Nedenstående emner vil indgå:

• hjernens funktion og hvad er kommunikation? 
• betydningen af hukommelse, struktur og overblik
• samtalestrategier og -støtte, og kompenserende strategier i hverdagen
• personlige mål. Hvad er vigtigt for mig i min kommunikation?
• indsigt i og forståelse af egen situation
• ændringer i livet og livskvalitet

Undervisningen foregår både som ene- og gruppeundervisning.

I både ene- og gruppeundervisningsforløb arbejdes der med individuelle mål. Træning og kompensation af de kognitive kommunikative vanskeligheder er hovedindholdet, så både dagligliv og arbejdsliv klares med hensigtsmæssige strategier.

Der kan også tilbydes rådgivning og vejledning til den ramte samt til pårørende, personale eller arbejdsplads/kollegaer omkring den ramte.

Hvad er afasi?

Afasi er en sprogforstyrrelse, der opstår som følge af en skade i hjernen.
I de fleste tilfælde er årsagen apopleksi dvs. en blodprop i hjernen eller en hjerneblødning. Andre årsager kan være ulykker, hjernesvulster eller neurologiske sygdomme.
I Danmark rammes ca. 3000 mennesker om året af afasi.

Afasi er også et kommunikationshandicap og karakteren og omfanget af vanskelighederne afhænger af, hvilke dele af hjernen der er ramt, og hvor udbredt skaden er. Sproget er vores vigtigste redskab til kommunikation. Det har derfor meget stor betydning for kontakten med vores omgivelser.

Symptomer ved afasi viser sig som problemer med

• at udtrykke sig mundtligt
• at forstå talt sprog
• at læse og skrive

Nogle afasiramte har store vanskeligheder med at formulere sig, selvom de kan forstå det meste af, hvad man siger. Andre kan tale, men bruger forkerte ord. De kan samtidig have en usikker opfattelse af talt sprog.

Hvad kan ViSP tilbyde?

ViSPs talepædagoger vil foretage en vurdering af sprogfunktionen. Ved behov tilbydes undervisning samt rådgivning og vejledning til den afasiramte og til dennes nærmeste omgivelser. Det kan være både pårørende og professionelle.

Undervisningen vil foregå, hvor det er mest hensigtsmæssigt og enten på en af ViSPs afdelinger, i hjemmet eller evt. andet sted.
Undervisningen kan foregå som eneundervisning eller på hold.

Alle personer med afasi kan henvises til ViSP. Henvisning kan ske fra sygehusene, egen læge, andre professionelle, fra den afasiramte selv eller fra de pårørende.

Hvad er taleapraksi?

Taleapraksi (også kaldet verbal apraksi) er en talemotorisk forstyrrelse, der opstår som følge af en skade i venstre side af hjernen. Forstyrrelsen forekommer oftest sammen med afasi og forholdsvist sjældent alene.
At taleapraksi er en talemotorisk forstyrrelse vil sige, at den påvirker evnen til at udføre viljestyrede artikulatoriske bevægelser, nærmere bestemt programmeringen og artikulationsovergangen fra én sproglyd til den næste i talen. Har man taleapraksi har man altså svært ved at få sproglydene sagt og svært ved flydende skift fra én sproglyd til den næste.

Ofte er personen med taleapraksi helt bevidst om sine vanskeligheder og forsøger derfor at rette sine fejl. Ved ren taleapraksi kan man forstå alt, samt læse og skrive. Som nævnt ovenfor, vil taleapraksi dog ofte ses sammen med afasi og i disse tilfælde kan forståelsen og evnen til at læse og skrive være påvirket.

En person med taleapraksi kan have vanskeligheder med:

• Besvær med at sætte tunge, læber og gane korrekt (søgning efter artikulationssted) 
• Udtalefejl som følge af, at læbe, tunge og gane (artikulatorerne) placeres forkert
• Vanskeligheder med at sætte talen i gang
• Vanskeligheder med at skifte fra én sproglyd til en næste
• Forsøg på korrektion af egen udtale -ofte uden resultat
• Langsomt taletempo, evt. med forlængede enkeltlyde eller pauser midt i et ord

Vanskelighederne skifter hele tiden. Den lyd eller det ord, som lige kunne udtales fejlfrit, slår måske knuder det næste øjeblik. Der findes alle grader af taleapraksi. Fra det helt lette, som næsten ikke bemærkes af andre end personen selv til de meget svære, hvor man slet ikke kan tale.

Hvad kan ViSP tilbyde?

Vi vil indledningsvis foretage en vurdering af tale- og sprogfunktionen. Det er særligt vigtigt at undersøge, om taleapraksien forekommer alene eller sammen med eksempelvis afasi.

Ved behov tilbydes undervisning, rådgivning og vejledning, gerne med inddragelse af den ramtes pårørende.

Hvad er dysartri?

Dysartri er en talelidelse som følge af en skade i hjernen. Ofte fungerer taleorganerne som læber, tunge, kæbe, gane og/eller stemmebånd ikke optimalt.

Skader i hjernen kan eksempelvis skyldes en blodprop eller en blødning i hjernen, kraniebrud eller hjernetumor. Andre sygdomme kan også medføre dysartri, f.eks. Parkinsons sygdom, dissemineret sclerose, muskelsvind og andre neurologiske lidelser.

Symptomerne ved dysartri kan være:

• Upræcis/utydelig tale
• Monoton stemmeføring
• Svag stemmestyrke
• Ændret taletempo

Andre følger kan være:

• Synkebesvær
• Problemer med savlen
• Ændret personlighed
• Lammelser
• Tvangsgråd/-latter
• Vejrtrækningsbesvær

Hvad kan ViSP tilbyde?

Taleundervisning til voksne, der har fået dysartri eller andre tale- og sprogvanskeligheder.
Hvis en person med dysartri er indlagt på sygehus, vil han/hun som regel allerede der komme i kontakt med ViSP.

Vi vil oftest:

• foretage en undersøgelse
• vurdere hvordan der kan ydes hjælp med henblik på kommunikation
• orientere og vejlede personen selv og evt. de pårørende

Taleundervisningen har til hensigt at gøre talen lettere at forstå og på at udnytte personens bevarede ressourcer optimalt. I nogle tilfælde vil der være behov for at lære at anvende hjælpemidler til kommunikationen.

Undervisningen kan organiseres som eneundervisning eller gruppeundervisning.
Der tilbydes også undervisning til pårørende, plejepersonale, andre primære kommunikationspartnere etc.