Temaeftermiddag "Få større glæde af din iPhone og iPad"
Som en del af Hjerneugen i uge 11, inviterer ViSP til en temaeftermiddag om de mange tilgængelighedsfunktioner, der er i iPhone og iPad.
)
Disse funktioner kan måske være en stor hjælp i hverdagen for dig.
Eksempler på funktioner er:
- Let tilgængelighed: En indstilling der giver din enhed en meget simpel opsætning, der gør den lettere at bruge
- Diktering: Skriv SMS’er, mails og noter med diktering (tale-til-tekst) eller send lydbeskeder
- Berøring: Tilpasning af berøring hjælper dig med at bruge din enhed, hvis du har svært ved at røre skærmen eller trykke på lydstyrkeknapper eller tænd/sluk-knap
- Oplæsning: Få læst indholdet på skærmen højt
- Siri: Brug stemmekommandoer til at sætte alarmer, sende beskeder, indstille påmindelser og meget mere
- Skærm- og tekststørrelse: Tilpas skærmindstillinger og tekststørrelsen for at gøre det nemmere at se og læse indholdet på din enhed
Program:
16:00-17:00: Tilgængelighedsfunktioner fremvises på storskærm
17:00-17:10: Pause
17:10-18:00: Få hjælp af ViSP-konsulenter til at tilpasse din iPhone eller iPad
Spørgsmål:
Kontakt ViSP på tlf. 5588 6900
Pårørende er velkomne. Husk at tilmelde dem, så vi ved hvor mange der kommer.
Vi glæder os til at se dig til en inspirerende og lærerig eftermiddag!
Oversigt
- 12. mar. 2025
- 16.00 -18.00
- Caféen på ViSP, Birkebjerg Allé 3, Næstved
- Gratis